C64-diskettestation vha. 64HDD

Hvis man kun har en båndstation til sin Commodore 64, findes der flere programmer der gør det muligt at loade spil og programmer direkte fra en PC, som var det en rigtig diskettestation.

Sådan har jeg hidtil gjort med programmet 64HDD siden jeg generhvervede mine C64’ere som voksen, og når man efter mange timer har fået revet halvdelen af parykken af pga. timing-fejl og forkerte indstillinger i BIOS, fungerer det egentlig fint 🙂 I videoen her forklarer jeg stort set alt om 64HDD, og hvad man skal være opmærksom på mht. indstillinger.

Jeg har efterfølgende bestilt en 1541Ultimate-II, og der kommer nok også en unboxing-video og en anmeldelse af den, når den lander.