Dot matrix-skrifttyper

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er mere end almindeligt interesseret i 80’erne og alt hvad dertil hører af retroteknik og -legetøj. Derudover har jeg også en fetich for typografi, så jeg har i nogen tid været på udkig efter nåleprinterskrifttyper, så jeg kan emulere en go’ gammeldaws printer (uden den medfølgende, men dog charmerende RRRRR-TIKTIK-WZZZZIIII-KLONK-TIKTIK-lyd).

Jeg har været en del skrifttyper igennem, og fandt til sidst tre stykker, som jeg synes ser overbevisende ud. Eller rettere to, for “Fake Receipt” ligner nærmere en ældre kassebon fra Netto, men jeg synes den var pæn, så den kommer alligevel med. “Fake Receipt” og “FS Blok” er begge gratis, hvorimod “FF Dot Matrix One” koster 40-45 euro. Til gengæld er den også pænt fed 🙂 Alle tre inkluderer Æ, Ø og Å, så de er dansk-kompatible. Nedenstående er fotografier af mine prints, samt links til skriftyperne:

FF Dot Matrix One

DotMatrixOne

Fake Receipt

FakeReceipt

FS Blok

FSBlok

Jeg synes det ser mest overbevisende ud (og er billigere i længden), hvis teksten udskrives med sparsomt blæk eller toner. På min HP LaserJet 1020 kan jeg vælge noget der hedder EconoMode svarende til en inkjetprinters kladde i udskriftsindstillingerne, men det hedder formentlig noget forskelligt alt efter printertype og -model. I bund og grund skal der bare bruges så lidt blæk som muligt, så man opnår den rigtige “farvebånd-der-er-ved-at-være-brugt-op”-effekt.