En vederstyggelig monitorstand

Hvis man skal ud og købe en monitorstand, koster de nemt det hvide ud af øjnene, og dels er jeg i dén henseende nærig, og dels kan jeg ikke lige hive 500+ kr. op af muldvarpen i øjeblikket. Jeg har jo min Commodore 64 med tilhørende Commodore 1084-skærm, og sammen fylder de mere end godt er på mit fremragende DIY-køkkenbordplade-skrivebord.

Jeg har kigget på lidt forskellige monitorstand-gør-det-selv-løsninger, og har også lavet en IKEA-indkøbsliste der involverer en hylde og fire ben (til et køkkenunderskab eller noget). Det løber kun op i 139,-, men da jeg har langt til nærmeste IKEA, bliver der lagt en hundredelap oveni pga. fragt. Igen forbyder min nærighed det lige p.t.

Jeg kom i tanke om at jeg på et tidspunkt kom i besiddelse af en lille skammel/taburettingest, som jeg pyntede lidt med gaffatape og en kort overgang brugte som monitorstand. For det første var den særdeles slidt og aldeles rædselsfuld – en træplade beklædt med linoleum på toppen, og et understel af jern som var malet gråt og patineret med rustpletter hist og her. For det andet var den godt 25 cm i højden, så det var ret anstrengende at sidde med skærmen så højt oppe i længere tid.

Men her til aften var der ikke noget ordentligt i fjernsynet, så jeg tænkte at jeg ville give den en chance til. Stellet havde nogle “tværstivere” eller hvad man kalder det ca. midtvejs, og hvis man nu skar benene af lige over dem, tænkte jeg, så kunne det måske blive helt hæderligt… Som sagt, så gjort. Jeg har prøvet at gøre den lidt pænere i processen, men med mit begrænsede værktøj som bestod af en stjerneskruetrækker, sandpapir korn 300 og en lille nedstryger, blev resultatet ikke just imponerende. Det kan være jeg forskønner den lidt med noget spraymaling senere hen ad vejen, eller også bliver den bare erstattet af IKEA-modellen – vi får se. Indtil videre kan jeg dog leve med den, i stedet for at skulle ha’ skærmen stående på et gammelt 1570-diskdrev 🙂

Det her er hvad jeg startede med. Jeg har som sagt prøvet at pynte pladen med gaffatape, men det gjorde hverken fra eller til. Før var den grim på én måde – nu er den på en anden:

IMG_0251

Jeg startede med at sætte benene af lige over knæet. Med den korte højde de vil få, går det alligevel ikke ud over stabiliteten:

IMG_0254

Derefter ville jeg slibe malingen af og bare lade benene være au naturel, men det viste sig at være lettere sagt end gjort med korn 300… Jeg kunne kun pletvist få al malingen af, men det gav trods alt en jævn overflade. Fint nok til mig:

IMG_0257

Pladen. Skamlen havde stået i et fugtigt rum, og havde jævnligt fået et strint af vand og rengøringsmiddel osv., så der var både pletter og krakeleringer i linoleumen, og misfarvning af træet. Jeg sleb dem så godt jeg kunne, og det lod til at tage det værste:

IMG_0259

Det færdige resultat med plasticfødderne sat på igen. Den er ca. 12 cm høj nu, og rokker stort set ikke. Det var vist mere held end forstand:

IMG_0261

Mit Commodore-corner inden Byggemand Bob tog over. Der var meget spildplads bag skærmen, og når alt kommer til alt, stod den vist lidt dumt oven på diskettestationen, for hvis katten skulle finde på at hoppe op på den, ville den være i overhængende fare for at tippe forover:

IMG_0262

Mit nye Commodore-corner:

IMG_0266

Efter brug passer C64’en perfekt under standen, med små 4 centimeters luft mellem dem. Alle kabler kan sidde permanent i, med undtagelse af strømkablet, så det er det eneste der ligger og flyder, når dyret ikke er i brug:

IMG_0267

 

Nu hvor jeg er begyndt at bruge min C64 rigtig meget, skal arbejdsforholdene også være tiptop. Vi nærmer os 🙂