Optaget af min Commodore 64

… eller rettere, “at optage min Commodore 64”, skulle jeg måske hellere sige. Jeg har købt den tarveligste USB-captureenhed, men jeg skal ikke bruge den til HD eller krystalklare billeder, så den er god nok til mig. Og den kostede også kun 130 spir 🙂 Den dumpede ned på min dørmåtte kl. kvart i seks i morges, og da jeg var færdig med dagens gøremål omkring middag, havde jeg endelig tid til at studere bæstet lidt nærmere.

0 (1)

På papiret er det den velkendte EasyCAP/EzCAP/<indsæt-selv-flere-aliaser-her>, men i virkeligheden er jeg sikker på at det er en billig kinakopi, for der står EasierCAP på den, og jeg aner ikke hvilket chipset der er i. Så første udfordring var at finde en driver til den… Den “rigtige” EasyCAP har mig bekendt ikke officielle drivere til hverken Windows Vista, 7, 8 eller 10, så med det her stykke isenkram var det nærmest en umulighed. Jeg har støvsuget nettet på kryds og tværs, og fandt omsider én der ser ud til at virke. Den er egentlig beregnet til Vista og Win 7, men fungerer også på Win 10, og der er både 32- og 64-bit versioner. De kan hentes her: EasyCAP_Drivers_(Vista_7_x86x64).

Da det langt om længe var på plads, skulle jeg finde et program der kunne optage fra tingesten, og mit første valg faldt på VirtualDub. Det har jeg ofte brugt tilbage i Pinnacle PCI-videokort-dagene i 90’erne, og det tog ikke mange minutter at få konfigureret enheden og optaget et testklip. Lyd og video så fint ud, meeeeen … lyden var alt, alt for høj, og overstyrede og forvrængede ganske forfærdeligt. Og da C64’ens SID-lydudgang i forvejen spiller ekstremt højt, var det umuligt at få noget som helst brugbart ud af dét.

I og med at driverne ikke er officielle, mangler der én vital ting – nemlig en USB-LYDenhed til at supplere videoenheden. Jeg havde ingen som helst mulighed for at justere indgangsstyrken, så endnu en gang gik der et godt stykke tid med at finde en lyddriver jeg kunne bruge. Det lykkedes aldrig… Så så jeg at nogen på nettet med lignende problem havde delt enhederne op, så at sige, så de optog video med EasyCap, og lyd via lydkortets Line-in. Da jeg havde fedtet lidt med nogle Y-adaptere og jack-til-phono, skulle VirtualDub endnu engang testes. Videoen blev optaget fint, og lyden ligeså – og nu knapt så højt som før.

Men et af problemerne med analog-til-digital videooptagelse er, at der nemt kan opstå synkroniseringsproblemer mellem billede og lyd, og det gjorde der i dén grad med denne løsning. Efter godt to minutters optagelse var lyden ca. et kvart sekund foran billedet, og det er ikke holdbart. VirtualDub har nogle indbyggede timingværktøjer, som bl.a. kan synkronisere lyd til billede eller billede til lyd. Jeg prøvede førstnævnte, men det lød pænt spøjst, for i og med at der af uransagelige årsager var en del tabte frames, blev lyden spillet hurtigere og hurtigere, og nåede lynhurtigt op på en halvtone over normalen. Argh!

Nu synes jeg, jeg havde brugt nok tid på VirtualDub, og kom i tanke om at VLC også har en capture-mulighed, så jeg ville se om det bedre kunne klare jobbet. Jeg fik fint hul igennem, og preview’et viste også fint interlaced billede og lyd. Når jeg optog, gjorde jeg det i ukomprimeret AVI for at beholde interlacingen (den fikser jeg i postproduktionen), og billede og lyd var helt perfekt synkroniseret. Der var dog lige det problem, at jeg under ingen omstændigheder kunne åbne denne AVI i Sony Vegas.

VLC har nogle forskellige format-presets til konverterede videoer, så jeg prøvede hver og én for at se om der skulle være bare én Vegas ville æde. Ingen – INGEN – af de prædefinerede virkede. Jeg måtte så prøve mig frem med forskellige indkapslinger (containers), video- og lyd-codecs, og endelig ramte jeg rigtigt med i hvert fald videodelen: MP4/MOV-container og H-264-codec kunne Vegas læse. Lyd var der dog intet af, og for at gøre en lang historie lidt kortere, prøvede jeg mig også frem dér, og fandt ud af at det ene codec (MPEG4 Audio/AAC), som muligvis ville virke, og som er standard til AVC, åbenbart ikke understøttes af VLC mere(?). Så derfor var jeg jo nødt til at bruge alt for mange timer på at lære lidt om VLCs kommandolinje-muligheder for måske at kunne bruge et eksperimentelt AAC-codec. Jeg fik til sidst lavet en batchfil, der startede VLC og automatisk optog en MP4-video med førnævnte codecs. Den kunne dog ikke holde en konstant 25fps framerate, og blev automatisk deinterlaced, uanset hvor meget og hvordan jeg prøvede at deaktivere det (jeg ved dog ikke om det skyldtes MP4-formatet eller min uvidenhed, hæh…).

Som om det ikke var problemer nok i sig selv, oplevede jeg noget meget, meget bizart ved disse videoer. Jeg kunne fint afspille dem i VLC bagefter, og trods deinterlacing og hakkende afspilning, var lyden der. Når jeg åbnede dem i Vegas… ingen lyd, selvfølgelig. Ikke engang en tom blok på lydsporet – INGEN lyd. Kun videosporet blev importeret… Jeg tjekkede dem på kryds og tværs i både GSpot og MediaInfo, hvor jeg sammenholdt dem med en anden MP4, som uden problemer kunne importeres i Vegas. ALT var identisk! Jeg kommer nok aldrig til at fatte det 🙂

Jeg var lige på nippet til at tænke “nå, det var 130 kr. spildt på skrammel”, men ville alligevel give VirtualDub en chance til. Jeg glemte lige at fortælle længere oppe, at Vegas (selvfølgelig) også havde problemer med at åbne de ukomprimerede AVI-filer, og på grund af deres uhyrlige størrelse ville de også være for tunge at redigere. I anden omgang installerede jeg Lagarith Lossless Video Codec, som jeg har gode erfaringer med, og gennemgik lidt forskellige indstillinger, bl.a. “timing” igen. Jeg havde fundet lidt tips vedrørende det andetsteds på nettet, så jeg prøvede de samme:

virtualdub-settings

Den første testoptagelse lod jeg vare i ca. fire minutter, og selv efter de fire minutter var der INGEN desync! Yay! Jeg testede det i VLC med Bob-deinterlacing, og frameraten er stabile 25i/50p. Nu da det er på plads, skal jeg se om jeg kan flikke et DIN/S-Video-kabel sammen, så jeg kan forbedre billedkvaliteten lidt. Derefter skal jeg ha’ fundet ud af hvordan jeg laver den bedste deinterlacing, så jeg ender op med knivskarpt 50p-materiale.

Fortsættelse følger… 🙂