SID Duzz’ It 2.1.7 PDF manual

Ja, jeg burde nok koncentrere mig om rent faktisk at lave musik i SID Duzz’ It på 64’eren, i stedet for at bruge al min tid på at lave dokumenter om programmet, hæh…

Som det ses på billedet, har jeg mit cheat sheet hængende på væggen til venstre, så jeg har de grundlæggende ting ved hånden – men indimellem skal jeg ha’ det uddybet, og så er jeg nødt til at ty til tekstdokumentet fra version 2.1.6. Jeg bliver ved med at slette det efter brug, så jeg er nok ansvarlig for 25% af alle downloads af SDI.2.1.6-docs.txt på CSDb 🙂

Nu har jeg så lavet en komplet PDF-udgave af dette dokument, og har sat det lidt pænt op med tabeller og typografi, så det er væsentligt nemmere at overskue end rå tekst. Samtidig har jeg også tilpasset det til den nyeste version (2.1.7 i øjeblikket), og rettet lidt slåfejl og andre småting, så det burde være tip-top fra A til Z.

En oplagt julegaveidé, lige til at printe ud og ha’ liggende på natbordet 🙂

Download SDI 2.1.7 manual (PDF)

Download SID Duzz’ It 2.1.7