Her er endnu en lille guide til WinUAE, nemlig hvordan man udskriver fra en lokal printer – i mit tilfælde er det min lille EPSON 9-pin arbejdshest.
Sørg for at printeren er tændt, og virker i Windows. Åbn WinUAE, og gå ned i Host > IO Ports. Under Parallel Port vælges “EPSON LX-300+”, og Type skal være “Passthrough”.
Lad dig ikke distrahere af, at der står Parallel Port – så godt som alle printere vil virke, uanset om de er tilsluttet via parallel, USB, netværk eller lignende. MEN! På nyere printere, f.eks. inkjet- eller laserprintere, som ikke helt forstår den måde Amiga gør tingene på (og som der ikke er drivere til), skal man igennem noget PostScript/GhostScript emulering, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Det vil jeg i stedet lade MikeyGRetro forklare i sin udmærkede video på YouTube.
Start Workbench, gå i Prefs/Printer, og vælg din printer. I mit tilfælde har jeg fundet ud af, at det er driveren “Epson” som virker.
Som udgangspunkt i en standard Workbench mener jeg, at kun en Generic driver er installeret. Kan du ikke finde en driver til din printer, så kig i mappen Storage/Printers. Hvis du finder en dér, som muligvis vil virke, så kopiér eller flyt den til Devs/Printers, så den kommer til at figurere på listen. Alternativt kan du kigge på Aminet efter specifikke drivere, hvis Storage ikke indeholder det du har brug for.
Prøv dig lidt frem med forskellige drivere til dit mærke af printer, og med lidt held finder du én der virker. Jeg skiftede mellem at vælge en driver, og så køre Tools/GraphicDump, og med “Epson” virkede det altså. Obs – der kan godt gå op til 15-20 sekunder fra GraphicDump er startet, til der rent faktisk sker noget på printeren, så vær tålmodig og vent det her lille stykke tid, inden du prøver en ny driver.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er lidt bidt af retrocomputere, især Commodore 64 og Amiga, og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at de tager sig bedst ud på et billedrørs-tv. Jeg har begge dele samt et 14 tommers Philips-tv fra start-90’erne, men dårligt plads til at have det sat op permanent. Derfor tyr jeg ofte til emulatorer i stedet, men da spillene til disse computere er udviklet til og på CRT-skærme, bliver de jo frygteligt pixelerede på moderne LCD-skærme.
Det er her, såkaldte shadere kommer ind i billedet – små programmer til billedbehandling, som bl.a. kan gengive CRT-udseendet på en LCD-skærm. Den platform som understøtter flest (og mest overbevisende) shaders, er vel nok RetroArch, som er en frontend for utallige emulatorer – men den er jeg som sådan ikke særligt interesseret i, da jeg kun har brug for shaders til mine standalone Amiga- og C64-emulatorer.
Så var det, at jeg faldt over en video på YouTube forleden, som er præcis det jeg har brug for – nemlig ShaderGlass. Et program, som – ganske som navnet antyder – er et gennemsigtigt vindue med RetroArch-shadere “indeni”. Man planter simpelthen bare ShaderGlass ovenpå skærmbilledet i emulatoren, og får dermed et meget overbevisende CRT-udseende. Jeg prøvede det til WinUAE, som er min Amiga-emulator, og det ser SÅ meget bedre ud end det firkantede helvede jeg kiggede på før 🙂
Jeg vil først og fremmest sige tusind tak til mausimus, som har udviklet ShaderGlass, samt Szyl, der fik mig overbevist i sin video – og så vil jeg her komme med en hurtig guide til hvordan jeg har sat det op på min computer. Jeg vil ikke gå i detaljer med hvordan WinUAE installeres eller fungerer, blot vise hvordan mine indstillinger er i hhv. WinUAE og ShaderGlass.
I WinUAE under “Display” har jeg sat Windowed til 1920 x 1080. Den opløsning passer fint til min skærm, men prøv dig frem, til du finder en opløsning der passer din skærm. Under Settings sættes Native til “Full-window”, da jeg oplever at ShaderGlass ikke virker i fuldskærmsvisning:
Under “Filter Settings” vælges Null i menuen til venstre, og Default ude til højre sættes til No scaling. Sæt Horiz. / Vert. size til det der passer til din skærm – for mit vedkommende er det 2,5x. Under “Extra Settings” forneden vælges Point/Bilinear, og værdien sættes til 1. Det tilføjer en anelse sløring, som bidrager til CRT-effekten:
Installér og start ShaderGlass. Under “Shader > Choose…” kan vælges et hav af forskellige shaders, der tilføjer diverse effekter. Jeg tror der er valgt en CRT-shader som standard, men ellers kan de findes i mappen “crt”. Jeg har prøvet lidt forskellige, men synes crt-mattias gør det bedst. Som udgangspunkt er billedet kurvet som et rigtigt billedrør, men liiiiige lovligt meget efter min smag. Heldigvis kan alle shaders tilpasses under “Shader > Parameters…”, så her kan man skrue lidt ned for Curvature, eller fjerne det helt, som man nu lyster.
For hurtigt at bladre gennem shaders kan man trykke “N” for next, eller “R” for at vælge en tilfældig. Når du har fundet og tilpasset den der falder bedst i din smag, så gå i “Processing > Save profile as…”, så du hurtigt kan indlæse profilen igen, næste gang programmet startes.
Højreklik og åbn billederne i et nyt vindue/ny fane for at se dem i fuld størrelse:
Hvis du ligesom mig bruger trial-and-error for at lave pitchbends i Ableton med “tegne-metoden”, er her en nyttig tabel med værdierne som repræsenterer semitoner sammenholdt med pitchbend-værdier. Tabellen tager udgangspunkt i, at bend-værdien i instrumentet er sat til 12 semitoner i begge retninger:
Semitoner | Bend-værdi |
---|---|
+12 | 8191 |
+11 | 7509 |
+10 | 6827 |
+9 | 6144 |
+8 | 5461 |
+7 | 4778 |
+6 | 4095 |
+5 | 3413 |
+4 | 2730 |
+3 | 2048 |
+2 | 1366 |
+1 | 682 |
0 | 0 |
-1 | -683 |
-2 | -1365 |
-3 | -2048 |
-4 | -2732 |
-5 | -3414 |
-6 | -4097 |
-7 | -4779 |
-8 | -5463 |
-9 | -6145 |
-10 | -6827 |
-11 | -7511 |
-12 | -8192 |
I præcis dét øjeblik var det 44 år siden jeg kom til verden, og i 2024 er det 20 år siden Psylicium.dk så dagens lys som en “rigtig” hjemmeside. Psylicium som alias har jeg dog brugt siden ~1998, da jeg første gang fik min egen, svinedyre internetforbindelse via get2net og et giftiggrønt Sandberg 56K-modem 🙂 Jeg brugte selvfølgelig adskillige timer om natten, hvor prisen var lavere, på at udforske internettet, og var fast besluttet på også at lave min egen hjemmeside meget snart. Jeg havde stort set intet begreb om hvordan man gjorde, men ved at smugkigge på andres koder og lure nogle tricks af, havde jeg inden længe et basalt kendskab til html.
Og nu hvor Psylicium.dk fylder 20 år, synes jeg det kunne være sjovt at dokumentere dens udvikling med diverse screenshots fra Wayback Machine fra den spæde start hos get2net og frem til nu 🙂
Jeg fik hurtigt flikket min allerførste – Psylicium’s Junkyard – sammen, og det var en helt enkel linksamling til sider jeg selv synes var fede, og som jeg selvfølgelig ville dele med andre. Den holdt ikke ret længe, for jeg synes den var for besværlig at vedligeholde, og linkene skulle tjekkes regelmæssigt. Men jeg var da pavestolt over at være en del af denne nye, spændende dille. Jeg kan ikke huske hvad siden har indeholdt efter min Junkyard, men jeg har uden tvivl lavet flere forskellige udgaver med animerede regnbuelinjer og gif’er, inden Wayback Machine begyndte at indeksere den i 2001. En ting jeg havde glemt, var at jeg på et tidspunkt synes det var lidt usejt at adressen startede med http://hjem.get2net…, så jeg brugte en af de utallige redirector-services, så den istedet kom til at hedde http://psylicium.da.ru. Bare dét at den startede med “psylicium” var totalt blæret!
I 2004 var reklamer, popups og bannere begyndt at fylde alt for meget på de gratis hostingsider og redirector-services, og da jeg også skippede get2net til fordel for en anden udbyder og ADSL, var tiden inde til at få et rigtigt domæne, så det hele kunne fremstå lidt mere professionelt – så jeg registrerede psylicium.dk.
Jeg havde sat mig for at ville lære PHP, så jeg kunne udrette lidt mere kodemæssigt, og gøre siden mere spændende og dynamisk. Det var dog stadig på det absolutte begynderstadie, og jeg måtte ty til megen support hos en koderkammerat, så han kunne rette min kode ud, når noget ikke virkede – og det skete TIT! 😀
I billedet ovenfor og nedenfor bliver bl.a. “seneste nyt” og andet indhold på siden hevet ud fra databasen, så hver gang jeg havde en ny ting at fortælle eller tilføje, måtte jeg indtaste det manuelt i phpMyAdmin. Jeg synes selv det var smart, og et stort skridt for mig, meeen det var alligevel lidt langhåret og tidskrævende at skulle hele den omvej i tide og utide.
Som det ses på Verden ifølge Psylle-linket herunder, var det det helt store buzzword på det tidspunkt “weblog”, eller bare “blog” – så sådan én måtte jeg selvfølgelig også have. Om ikke andet, så bare for at skælde ud over ting der irriterede mig i hverdagen, og for at dokumentere diverse sager, samt hvad jeg gik og foretog mig. Sindsoprivende læsning… 😀
Ja ja, Bubber havde et lignende program, men jeg kom altså først!
Jeg endte med at blive ret vild med WordPress som blogsoftware, lærte at lave mine egne templates, og udviklede samtidig mine evner udi PHP på grund af dette – samtidig med at jeg virkelig havde fået blod på tanden med webdesign generelt. Og så var det jeg tænkte “hmm, gad vide om man kan bruge WordPress til andet end bare blogs”? Det kunne man, i og med at ALT kan tilpasses i de forskellige template-filer. I 2007 havde jeg stadig bloggen kørende, efterhånden med så mange indlæg, at jeg til sidst bare dedikerede hele hjemmesiden til Verden ifølge Psylle, og designede det hele som en template, med tilpassede sider til bl.a. showroom for mine webdesigns.
Såeh … jeg endte vist med at bruge WordPress som Content Management System (CMS) flere år, inden det officielt blev relanceret som et sådant. Men hvor var det dog fedt, at man bare kunne tilføje alt man ville i backend, uden at skulle rode med koder og den slags 🙂
Da smartphones begyndte at invadere hele verden, og flere og flere foretrak at gå på nettet med sådan én fremfor en computer, måtte hjemmesider naturligt nok følge med. Der var for alvor begyndt at komme gang i CSS3 og HTML5 omkring 2010, og i 2012 blev Media Queries, der tillader en hjemmeside dynamisk at tilpasse sig skærmstørrelse og -rotation, en anbefalet standard af W3C. Så jeg måtte endnu engang opdatere Psylicium.dk 😉
Man prøver jo at følge med designtrends og den slags, og i 2014 skete der noget interessant. Det var slut med reflektioner, gradients og skeumorfisme, nu skulle (næsten) alt være enkelt, ensfarvet og fladt. Det tog mig lidt tid at vænne mig til, men jeg måtte endnu engang spidse kodeblyanten og give siden en ansigtsløftning. Samtidig benyttede jeg mig af chancen for at lave noget ordentlig responsiv kode fra start af, i modsætning til forrige design, som var lavet statisk til at begynde med, og først derefter udstyret med media queries. Det er også den første udgave der benytter sig af SVG-grafik.
Jeg ved ikke lige hvad der skete i 2017, men jeg må ha’ været inde i min “Dark Mode”-periode… 😂 Siden blev pludselig MEGET simpel – væk var min webdesign-portefølje, og det eneste der var tilbage, var nogle tutorials og andre nørdede ting jeg ville fortælle om.
I 2018 kom der igen lidt kulør på tilværelsen, og i den periode var jeg lidt vild med 90’er-farveskemaer – altså afdæmpede jordfarver med tydelige kontraster. Selve grundidéen til layoutet fik jeg fra en anden blog, men har selv bygget det hele op fra bunden, og sat mit personlige præg på det. Navnet er ændret tilbage til Psylicium.dk, jeg fik indekseret indlæggene mere grundigt, og tilføjede ligeledes al min musik (med indbygget afspiller), samt et filarkiv til siden.
Engang i 2022 ved jeg heller ikke lige hvad jeg tænkte på, men jeg besluttede mig for at give WordPress en pause, og bare lave siden i ren PHP med data som bliver hentet fra XML-filer. Hvorfor aner jeg ikke, men jeg havde måske en idé om at gøre det så simpelt som muligt: “Det er trods alt kun min musik der ligger der, og det kan sagtens vedligeholdes med en XML-fil. WordPress fylder bare”, har jeg sikkert tænkt. Jeg fik i samme ombæring lavet nye covere til alle mine numre, da de gamle var for små og godt tæret af jpeg-komprimering.
I december 2022 fik siden endnu en ansigtsløftning og nyt logo, og foruden musikken tilføjede jeg også lidt af det grafiske jeg har lavet gennem tiden. Samtidig fik jeg samlet de filer der lå rundt omkring på serveren, og organiseret dem ordentligt i filarkivet. Siden fik stadig indhold fra XML-filer, men jeg havde gjort det en anelse nemmere at vedligeholde.
Jeg var faktisk rigtig godt tilfreds med denne udgave, men begyndte alligevel at savne WordPress. Nok er det en smule bloated i forhold til hvad jeg skal bruge det til, men for fanden hvor er det smart og ligetil!
I løbet af sommeren 2023 måtte jeg så kapitulere og vende tilbage til rødderne. Jeg havde ikke haft fingrene i WP i et godt stykke tid, så jeg var lidt rusten, men kom hurtigt ind i sagerne igen. Jeg prøvede at holde mig i nærheden af det grafiske udtryk fra forrige design, men med lidt lyse elementer indblandet også, og med det er vi nået frem til dags dato, 25. januar 2024, hvor Psylicium.dk ser således ud som 20-årig:
Da jeg jo er lidt af en håbløs nostalgiker, var det en slags tidlig julegave der dumpede ned i skødet på mig, da jeg for nylig blev indehaver af en EPSON LX-300+ dot matrix-printer fra omkring 2002. Jeg har godt nok en OKI Microline 380 i forvejen, som jeg for år tilbage legede lidt med på en ældre PC med parallelport og Windows 3.11. Nuvel, den virkede, og da det var en 24-nålsprinter, larmede den også som ind i helvede – foruden at veje cirka det samme som en mindre personbil.
Jeg kasserede den gamle parallel-PC for et par år siden, og siden har jeg ikke rigtig brugt OKI’en, da der som udgangspunkt ikke er parallelport i nyere computere. Jeg fik dog et USB/parallel-adaptorkabel på et tidspunkt, og ville – mest for sjov – se om jeg kunne få den til at virke over USB og i Windows 10. Det lykkedes aldrig rigtig, så OKI har stået og samlet støv i skabet i årevis. Jeg overvejede også at stritte dén ud, men helst ikke før jeg havde en erstatning…
Og det er her EPSON kommer ind i billedet: Det er en 9-nålsprinter – præcis hvad jeg har gået og ønsket mig – og hvad dot matrix angår, foretrækker jeg egentlig næsten så lav printkvalitet som muligt – sikkert et levn fra mine Commodore 64-dage, og min kammerats MPS-801-printer, som jeg var pænt forelsket i. Good times… 🙂
Nå, jeg fik denne EPSON af en god kollega og kammerat, som havde klunset sig til den, men nok aldrig ville få brugt den alligevel. Den står praktisk taget som ny, er langt mere håndtérbar, smartere og pænere end OKI’en, og alt virker på den, så jeg bestilte 2 nye, originale farvebånd til den, og mens jeg ventede på dem, ville jeg se om jeg kunne få den installeret i Windows 11.
Det lykkedes, og fordi jeg er så skideflink, og fik lidt assistance af mine retro-ligesindede på Reddit, vil jeg give udførlige instruktioner til hvordan man får et 21 år gammelt oldtidslevn til at virke på ny hard-/software, og installere den som både grafik- og tekstprinter, der kan skiftes imellem, så man sparer tid og farvebånd, alt efter hvad der printes ud.
Da det som sagt er en ældre printer med parallel- og serieltilslutning og uden USB, skal der bruges et USB/parallel-adaptorkabel til at forbinde den med pc’en, hvis denne ikke har parallelport. Jeg kan ikke huske præcis hvor mit er fra, men det er et billigt no-name kineserkabel, og jeg vil umiddelbart skyde på, at de fleste vil virke, uanset hvor de er købt (bare sørg for at “printer” indgår i beskrivelsen for at være på den sikre side).
Der er selvfølgelig ingen brugbare drivere til Windows 11 på EPSON’s side, men i Windows’ gigantiske driverdatabase findes faktisk én. Jeg ved ikke om det er en generisk driver, der bare har fået titlen EPSON LX-300+ /II, eller om den specifik er lavet til denne printer, men den virker. Gør følgende:
Nu skulle printeren gerne figurere på listen i Printere og scannere, men der er lige en enkelt ting mere at gøre… Jeg opdagede på mit setup, at når jeg sendte et dokument til print, blev det stående i ENORMT lang tid i printerkøen (10 til 60+ sekunder), hvorefter printeren gik offline. Nogle gange vågnede den op efter lidt tid, og begyndte at udskrive, eller også forsvandt printjobbet, og intet mere skete. Prøvede jeg så at printe igen derefter, kom udskriftet med det samme. Meget tilfældigt og pænt mystisk…
Jeg ledte det meste af nettet igennem efter en løsning, og fandt til sidst ud af at det var tovejsunderstøttelse, som var skurken. Klik på printeren i Printere og scannere, derefter Printeregenskaber og fanen Porte. Fjern fluebenet i “Aktivér tovejsunderstøttelse”, og tryk Anvend > OK. Nu bør printeren starte omgående, og ikke sidde fast i køen eller gå offline fra tid til anden.
Nu er printeren installeret og klar, men udskriver kun grafik. Det vil sige, at selvom man udskriver et tekstdokument uden billeder eller andet, vil printeren alligevel udskrive som tekst – dvs. den skrifttype man ser på skærmen, er den der bliver udskrevet 1:1. Men i og med at dot matrix-printere som regel har en håndfuld indbyggede skrifttyper, som – hvis man vælger Draft, Utility eller andre “kladde-typer” på printeren – udskriver langt hurtigere, kan man med fordel installere en ekstra driver, som udelukkende håndterer tekst. Fremgangsmåden er stort set som før, men med en lille ændring:
Det var det. Nu er der to forekomster af samme printer i listen – én til grafik, og én til tekst:
Husk i øvrigt også i denne printers egenskaber at fjerne fluebenet i “Aktivér tovejsunderstøttelse”!
Prøv at printe et tekstdokument med hhv. EPSON-driveren og tekst-driveren, og se forskellen på hastigheden, selvfølgelig forudsat at en kladde/draft-skrifttype er valgt på printeren. Skal man printe store tekstfiler, er der virkelig tid at spare ved at bruge sidstnævnte. Eneste lille hage ved dette er, at der som udgangspunkt ingen formatering er, og al tekst bliver udskrevet på præcis samme måde gennem hele dokumentet.
Det er her, ESC/P-kommandoer kommer ind i billedet, og det var her jeg sad fast i dagevis og måtte have hjælp fra Reddit. ESC/P er kommandoer der kan sendes til en printer som kun kører i teksttilstand, og instruerer den i forskellige ting som f.eks. hvilken skrifttype der skal bruges, om teksten skal være fed eller understreget, hvordan marginer skal sættes, osv. osv. Der er mange af dem, og her er f.eks. EPSONs referencemanual: https://files.support.epson.com/pdf/general/escp2ref.pdf.
Det foregår ved at man, hvis man f.eks. vil have fed tekst, omkranser teksten i ESC/P-kommandoer, og i EPSONs tilfælde er koden ESC E (select bold font), og ESC F (cancel bold font):
Denne del af teksten vil blive udskrevet med standardtypen, [ESC E]mens denne del af teksten er sat i fed type[ESC F], og nu er vi tilbage til normal. Denne del af teksten vil også blive udskrevet med standardtypen, [ESC 4]som nu pludselig er blevet kursiv[ESC 5], men det lykkedes os at få rettet op på det igen 🙂
For at printeren skal kunne oversætte disse kommandoer, skal computeren sende helt ren data (raw) direkte til printeren udenom driverindstillinger og andre forhindringer, og det er ikke sådan ligetil – ikke i Windows i alt fald. Siden Windows 8 ændrede Microsoft noget ved driverarkitekturen, så det i efterfølgende versioner er noget nær umuligt at udskrive raw.
Heldigvis har Edward Mendelson udviklet et lille værktøj, RawWinPrinter, som gør det muligt at udskrive direkte til printeren efter Windows 7, så hent filen RawWinPrinter.exe (mirror) og gem den på skrivebordet eller et andet sted hvor den er nem at tilgå. Hent også Notepad++ (NPP) Portable eller Installer. Når NPP er åbnet, så tryk View > Show Symbol > Show All Characters:
Grunden til at vi vælger “Show All Characters” er for at kunne se det simulerede ESC-tastetryk. ESC giver ikke noget visuelt output i en teksteditor, så vi er nødt til at “trykke” det på anden vis, nemlig ved hjælp af en ASCII-kode. Hold ALT (ikke ALT Gr) nede, skriv 027 (koden for ESC) på det numeriske tastatur, og slip ALT igen. Nu viser NPP en lille sort firkant med ESC indeni. Det er det skjulte tastetryk, og efter det følger den ESC/P-kommando man nu vil sende til printeren. Kommandoerne varierer lidt fra printer til printer, men de fleste bør understøtte de gængse formater som fed, kursiv, understregning, dobbelt bredde/højde osv.
Det kan godt være lidt trægt og uoverskueligt at skulle skrive kommandoerne manuelt, men er det bare lige et par overskrifter og et enkelt understreget ord på et A4-dokument, er det ikke så slemt endda. Jeg har for min egen bekvemmeligheds skyld lavet et referenceark med kommandoer til min specifikke printer med eksempler og kommandoer, og det ser således ud i hhv. NPP og på print (Jeg har i øvrigt sat printerens tegnsæt til Latin 1, og NPPs tegnsæt til ISO 8891-1 for at kunne printe æ, ø og å):
Desværre kan man jo ikke printe direkte fra NPP pga. føromtalte driverarkitektur, så det er her vi har brug for RawWinPrinter. Tricket er at sørge for at tekstprinteren er standardprinteren, og så er det simpelthen bare at gemme filen som almindelig .txt, og derefter trække den over på RawWinPrinter.exe og slippe, så begynder printeren at udskrive.
Have fun printing! 😀
WinAmp er “so last decade” og fyldt med bloatware efterhånden, og rigtige mænd bruger foobar2000 nu om stunder. Der findes utallige plugins og udvidelser (components) til foobar2000, og ét af dem er foo_vis_vumeter.dll, som gør det muligt at implementere både analoge og digitale vu-metre.
Jeg har forsøgt mig med at lave nogle stykker, og da der ikke er nogen som helst dokumentation til editoren, andet end en russisk video uden lyd, måtte jeg jo bare prøve mig frem … Det tog en rum tid, men det er indtil videre lykkes mig at lave to stykker, som jeg selvfølgelig deler gladeligt ud af, til dem som måtte være interesseret.
#1: VFD:
#2: Rekreation af AKAI GXF66RC:
De kan downloades i filarkivet, sammen med foo_vis_vumeter.dll, editoren og den russiske guide, hvis man selv har lyst til at forsøge sig 🙂
Download det/de skins du vil bruge, og pak de to *.bin filer i arkivet ud i \foo-vis-vumeter\ mappen.
Der er mange flere skins at hente her: audio-file.org/foobar2000-vu-meter-skins-gallery 🙂
Her er endnu en lille guide til WinUAE, nemlig hvordan man udskriver fra en lokal printer – i mit tilfælde er det min lille EPSON 9-pin arbejdshest.
Sørg for at printeren er tændt, og virker i Windows. Åbn WinUAE, og gå ned i Host > IO Ports. Under Parallel Port vælges “EPSON LX-300+”, og Type skal være “Passthrough”.
Lad dig ikke distrahere af, at der står Parallel Port – så godt som alle printere vil virke, uanset om de er tilsluttet via parallel, USB, netværk eller lignende. MEN! På nyere printere, f.eks. inkjet- eller laserprintere, som ikke helt forstår den måde Amiga gør tingene på (og som der ikke er drivere til), skal man igennem noget PostScript/GhostScript emulering, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Det vil jeg i stedet lade MikeyGRetro forklare i sin udmærkede video på YouTube.
Start Workbench, gå i Prefs/Printer, og vælg din printer. I mit tilfælde har jeg fundet ud af, at det er driveren “Epson” som virker.
Som udgangspunkt i en standard Workbench mener jeg, at kun en Generic driver er installeret. Kan du ikke finde en driver til din printer, så kig i mappen Storage/Printers. Hvis du finder en dér, som muligvis vil virke, så kopiér eller flyt den til Devs/Printers, så den kommer til at figurere på listen. Alternativt kan du kigge på Aminet efter specifikke drivere, hvis Storage ikke indeholder det du har brug for.
Prøv dig lidt frem med forskellige drivere til dit mærke af printer, og med lidt held finder du én der virker. Jeg skiftede mellem at vælge en driver, og så køre Tools/GraphicDump, og med “Epson” virkede det altså. Obs – der kan godt gå op til 15-20 sekunder fra GraphicDump er startet, til der rent faktisk sker noget på printeren, så vær tålmodig og vent det her lille stykke tid, inden du prøver en ny driver.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er lidt bidt af retrocomputere, især Commodore 64 og Amiga, og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at de tager sig bedst ud på et billedrørs-tv. Jeg har begge dele samt et 14 tommers Philips-tv fra start-90’erne, men dårligt plads til at have det sat op permanent. Derfor tyr jeg ofte til emulatorer i stedet, men da spillene til disse computere er udviklet til og på CRT-skærme, bliver de jo frygteligt pixelerede på moderne LCD-skærme.
Det er her, såkaldte shadere kommer ind i billedet – små programmer til billedbehandling, som bl.a. kan gengive CRT-udseendet på en LCD-skærm. Den platform som understøtter flest (og mest overbevisende) shaders, er vel nok RetroArch, som er en frontend for utallige emulatorer – men den er jeg som sådan ikke særligt interesseret i, da jeg kun har brug for shaders til mine standalone Amiga- og C64-emulatorer.
Så var det, at jeg faldt over en video på YouTube forleden, som er præcis det jeg har brug for – nemlig ShaderGlass. Et program, som – ganske som navnet antyder – er et gennemsigtigt vindue med RetroArch-shadere “indeni”. Man planter simpelthen bare ShaderGlass ovenpå skærmbilledet i emulatoren, og får dermed et meget overbevisende CRT-udseende. Jeg prøvede det til WinUAE, som er min Amiga-emulator, og det ser SÅ meget bedre ud end det firkantede helvede jeg kiggede på før 🙂
Jeg vil først og fremmest sige tusind tak til mausimus, som har udviklet ShaderGlass, samt Szyl, der fik mig overbevist i sin video – og så vil jeg her komme med en hurtig guide til hvordan jeg har sat det op på min computer. Jeg vil ikke gå i detaljer med hvordan WinUAE installeres eller fungerer, blot vise hvordan mine indstillinger er i hhv. WinUAE og ShaderGlass.
I WinUAE under “Display” har jeg sat Windowed til 1920 x 1080. Den opløsning passer fint til min skærm, men prøv dig frem, til du finder en opløsning der passer din skærm. Under Settings sættes Native til “Full-window”, da jeg oplever at ShaderGlass ikke virker i fuldskærmsvisning:
Under “Filter Settings” vælges Null i menuen til venstre, og Default ude til højre sættes til No scaling. Sæt Horiz. / Vert. size til det der passer til din skærm – for mit vedkommende er det 2,5x. Under “Extra Settings” forneden vælges Point/Bilinear, og værdien sættes til 1. Det tilføjer en anelse sløring, som bidrager til CRT-effekten:
Installér og start ShaderGlass. Under “Shader > Choose…” kan vælges et hav af forskellige shaders, der tilføjer diverse effekter. Jeg tror der er valgt en CRT-shader som standard, men ellers kan de findes i mappen “crt”. Jeg har prøvet lidt forskellige, men synes crt-mattias gør det bedst. Som udgangspunkt er billedet kurvet som et rigtigt billedrør, men liiiiige lovligt meget efter min smag. Heldigvis kan alle shaders tilpasses under “Shader > Parameters…”, så her kan man skrue lidt ned for Curvature, eller fjerne det helt, som man nu lyster.
For hurtigt at bladre gennem shaders kan man trykke “N” for next, eller “R” for at vælge en tilfældig. Når du har fundet og tilpasset den der falder bedst i din smag, så gå i “Processing > Save profile as…”, så du hurtigt kan indlæse profilen igen, næste gang programmet startes.
Højreklik og åbn billederne i et nyt vindue/ny fane for at se dem i fuld størrelse:
Hvis du ligesom mig bruger trial-and-error for at lave pitchbends i Ableton med “tegne-metoden”, er her en nyttig tabel med værdierne som repræsenterer semitoner sammenholdt med pitchbend-værdier. Tabellen tager udgangspunkt i, at bend-værdien i instrumentet er sat til 12 semitoner i begge retninger:
Semitoner | Bend-værdi |
---|---|
+12 | 8191 |
+11 | 7509 |
+10 | 6827 |
+9 | 6144 |
+8 | 5461 |
+7 | 4778 |
+6 | 4095 |
+5 | 3413 |
+4 | 2730 |
+3 | 2048 |
+2 | 1366 |
+1 | 682 |
0 | 0 |
-1 | -683 |
-2 | -1365 |
-3 | -2048 |
-4 | -2732 |
-5 | -3414 |
-6 | -4097 |
-7 | -4779 |
-8 | -5463 |
-9 | -6145 |
-10 | -6827 |
-11 | -7511 |
-12 | -8192 |
I præcis dét øjeblik var det 44 år siden jeg kom til verden, og i 2024 er det 20 år siden Psylicium.dk så dagens lys som en “rigtig” hjemmeside. Psylicium som alias har jeg dog brugt siden ~1998, da jeg første gang fik min egen, svinedyre internetforbindelse via get2net og et giftiggrønt Sandberg 56K-modem 🙂 Jeg brugte selvfølgelig adskillige timer om natten, hvor prisen var lavere, på at udforske internettet, og var fast besluttet på også at lave min egen hjemmeside meget snart. Jeg havde stort set intet begreb om hvordan man gjorde, men ved at smugkigge på andres koder og lure nogle tricks af, havde jeg inden længe et basalt kendskab til html.
Og nu hvor Psylicium.dk fylder 20 år, synes jeg det kunne være sjovt at dokumentere dens udvikling med diverse screenshots fra Wayback Machine fra den spæde start hos get2net og frem til nu 🙂
Jeg fik hurtigt flikket min allerførste – Psylicium’s Junkyard – sammen, og det var en helt enkel linksamling til sider jeg selv synes var fede, og som jeg selvfølgelig ville dele med andre. Den holdt ikke ret længe, for jeg synes den var for besværlig at vedligeholde, og linkene skulle tjekkes regelmæssigt. Men jeg var da pavestolt over at være en del af denne nye, spændende dille. Jeg kan ikke huske hvad siden har indeholdt efter min Junkyard, men jeg har uden tvivl lavet flere forskellige udgaver med animerede regnbuelinjer og gif’er, inden Wayback Machine begyndte at indeksere den i 2001. En ting jeg havde glemt, var at jeg på et tidspunkt synes det var lidt usejt at adressen startede med http://hjem.get2net…, så jeg brugte en af de utallige redirector-services, så den istedet kom til at hedde http://psylicium.da.ru. Bare dét at den startede med “psylicium” var totalt blæret!
I 2004 var reklamer, popups og bannere begyndt at fylde alt for meget på de gratis hostingsider og redirector-services, og da jeg også skippede get2net til fordel for en anden udbyder og ADSL, var tiden inde til at få et rigtigt domæne, så det hele kunne fremstå lidt mere professionelt – så jeg registrerede psylicium.dk.
Jeg havde sat mig for at ville lære PHP, så jeg kunne udrette lidt mere kodemæssigt, og gøre siden mere spændende og dynamisk. Det var dog stadig på det absolutte begynderstadie, og jeg måtte ty til megen support hos en koderkammerat, så han kunne rette min kode ud, når noget ikke virkede – og det skete TIT! 😀
I billedet ovenfor og nedenfor bliver bl.a. “seneste nyt” og andet indhold på siden hevet ud fra databasen, så hver gang jeg havde en ny ting at fortælle eller tilføje, måtte jeg indtaste det manuelt i phpMyAdmin. Jeg synes selv det var smart, og et stort skridt for mig, meeen det var alligevel lidt langhåret og tidskrævende at skulle hele den omvej i tide og utide.
Som det ses på Verden ifølge Psylle-linket herunder, var det det helt store buzzword på det tidspunkt “weblog”, eller bare “blog” – så sådan én måtte jeg selvfølgelig også have. Om ikke andet, så bare for at skælde ud over ting der irriterede mig i hverdagen, og for at dokumentere diverse sager, samt hvad jeg gik og foretog mig. Sindsoprivende læsning… 😀
Ja ja, Bubber havde et lignende program, men jeg kom altså først!
Jeg endte med at blive ret vild med WordPress som blogsoftware, lærte at lave mine egne templates, og udviklede samtidig mine evner udi PHP på grund af dette – samtidig med at jeg virkelig havde fået blod på tanden med webdesign generelt. Og så var det jeg tænkte “hmm, gad vide om man kan bruge WordPress til andet end bare blogs”? Det kunne man, i og med at ALT kan tilpasses i de forskellige template-filer. I 2007 havde jeg stadig bloggen kørende, efterhånden med så mange indlæg, at jeg til sidst bare dedikerede hele hjemmesiden til Verden ifølge Psylle, og designede det hele som en template, med tilpassede sider til bl.a. showroom for mine webdesigns.
Såeh … jeg endte vist med at bruge WordPress som Content Management System (CMS) flere år, inden det officielt blev relanceret som et sådant. Men hvor var det dog fedt, at man bare kunne tilføje alt man ville i backend, uden at skulle rode med koder og den slags 🙂
Da smartphones begyndte at invadere hele verden, og flere og flere foretrak at gå på nettet med sådan én fremfor en computer, måtte hjemmesider naturligt nok følge med. Der var for alvor begyndt at komme gang i CSS3 og HTML5 omkring 2010, og i 2012 blev Media Queries, der tillader en hjemmeside dynamisk at tilpasse sig skærmstørrelse og -rotation, en anbefalet standard af W3C. Så jeg måtte endnu engang opdatere Psylicium.dk 😉
Man prøver jo at følge med designtrends og den slags, og i 2014 skete der noget interessant. Det var slut med reflektioner, gradients og skeumorfisme, nu skulle (næsten) alt være enkelt, ensfarvet og fladt. Det tog mig lidt tid at vænne mig til, men jeg måtte endnu engang spidse kodeblyanten og give siden en ansigtsløftning. Samtidig benyttede jeg mig af chancen for at lave noget ordentlig responsiv kode fra start af, i modsætning til forrige design, som var lavet statisk til at begynde med, og først derefter udstyret med media queries. Det er også den første udgave der benytter sig af SVG-grafik.
Jeg ved ikke lige hvad der skete i 2017, men jeg må ha’ været inde i min “Dark Mode”-periode… 😂 Siden blev pludselig MEGET simpel – væk var min webdesign-portefølje, og det eneste der var tilbage, var nogle tutorials og andre nørdede ting jeg ville fortælle om.
I 2018 kom der igen lidt kulør på tilværelsen, og i den periode var jeg lidt vild med 90’er-farveskemaer – altså afdæmpede jordfarver med tydelige kontraster. Selve grundidéen til layoutet fik jeg fra en anden blog, men har selv bygget det hele op fra bunden, og sat mit personlige præg på det. Navnet er ændret tilbage til Psylicium.dk, jeg fik indekseret indlæggene mere grundigt, og tilføjede ligeledes al min musik (med indbygget afspiller), samt et filarkiv til siden.
Engang i 2022 ved jeg heller ikke lige hvad jeg tænkte på, men jeg besluttede mig for at give WordPress en pause, og bare lave siden i ren PHP med data som bliver hentet fra XML-filer. Hvorfor aner jeg ikke, men jeg havde måske en idé om at gøre det så simpelt som muligt: “Det er trods alt kun min musik der ligger der, og det kan sagtens vedligeholdes med en XML-fil. WordPress fylder bare”, har jeg sikkert tænkt. Jeg fik i samme ombæring lavet nye covere til alle mine numre, da de gamle var for små og godt tæret af jpeg-komprimering.
I december 2022 fik siden endnu en ansigtsløftning og nyt logo, og foruden musikken tilføjede jeg også lidt af det grafiske jeg har lavet gennem tiden. Samtidig fik jeg samlet de filer der lå rundt omkring på serveren, og organiseret dem ordentligt i filarkivet. Siden fik stadig indhold fra XML-filer, men jeg havde gjort det en anelse nemmere at vedligeholde.
Jeg var faktisk rigtig godt tilfreds med denne udgave, men begyndte alligevel at savne WordPress. Nok er det en smule bloated i forhold til hvad jeg skal bruge det til, men for fanden hvor er det smart og ligetil!
I løbet af sommeren 2023 måtte jeg så kapitulere og vende tilbage til rødderne. Jeg havde ikke haft fingrene i WP i et godt stykke tid, så jeg var lidt rusten, men kom hurtigt ind i sagerne igen. Jeg prøvede at holde mig i nærheden af det grafiske udtryk fra forrige design, men med lidt lyse elementer indblandet også, og med det er vi nået frem til dags dato, 25. januar 2024, hvor Psylicium.dk ser således ud som 20-årig:
Da jeg jo er lidt af en håbløs nostalgiker, var det en slags tidlig julegave der dumpede ned i skødet på mig, da jeg for nylig blev indehaver af en EPSON LX-300+ dot matrix-printer fra omkring 2002. Jeg har godt nok en OKI Microline 380 i forvejen, som jeg for år tilbage legede lidt med på en ældre PC med parallelport og Windows 3.11. Nuvel, den virkede, og da det var en 24-nålsprinter, larmede den også som ind i helvede – foruden at veje cirka det samme som en mindre personbil.
Jeg kasserede den gamle parallel-PC for et par år siden, og siden har jeg ikke rigtig brugt OKI’en, da der som udgangspunkt ikke er parallelport i nyere computere. Jeg fik dog et USB/parallel-adaptorkabel på et tidspunkt, og ville – mest for sjov – se om jeg kunne få den til at virke over USB og i Windows 10. Det lykkedes aldrig rigtig, så OKI har stået og samlet støv i skabet i årevis. Jeg overvejede også at stritte dén ud, men helst ikke før jeg havde en erstatning…
Og det er her EPSON kommer ind i billedet: Det er en 9-nålsprinter – præcis hvad jeg har gået og ønsket mig – og hvad dot matrix angår, foretrækker jeg egentlig næsten så lav printkvalitet som muligt – sikkert et levn fra mine Commodore 64-dage, og min kammerats MPS-801-printer, som jeg var pænt forelsket i. Good times… 🙂
Nå, jeg fik denne EPSON af en god kollega og kammerat, som havde klunset sig til den, men nok aldrig ville få brugt den alligevel. Den står praktisk taget som ny, er langt mere håndtérbar, smartere og pænere end OKI’en, og alt virker på den, så jeg bestilte 2 nye, originale farvebånd til den, og mens jeg ventede på dem, ville jeg se om jeg kunne få den installeret i Windows 11.
Det lykkedes, og fordi jeg er så skideflink, og fik lidt assistance af mine retro-ligesindede på Reddit, vil jeg give udførlige instruktioner til hvordan man får et 21 år gammelt oldtidslevn til at virke på ny hard-/software, og installere den som både grafik- og tekstprinter, der kan skiftes imellem, så man sparer tid og farvebånd, alt efter hvad der printes ud.
Da det som sagt er en ældre printer med parallel- og serieltilslutning og uden USB, skal der bruges et USB/parallel-adaptorkabel til at forbinde den med pc’en, hvis denne ikke har parallelport. Jeg kan ikke huske præcis hvor mit er fra, men det er et billigt no-name kineserkabel, og jeg vil umiddelbart skyde på, at de fleste vil virke, uanset hvor de er købt (bare sørg for at “printer” indgår i beskrivelsen for at være på den sikre side).
Der er selvfølgelig ingen brugbare drivere til Windows 11 på EPSON’s side, men i Windows’ gigantiske driverdatabase findes faktisk én. Jeg ved ikke om det er en generisk driver, der bare har fået titlen EPSON LX-300+ /II, eller om den specifik er lavet til denne printer, men den virker. Gør følgende:
Nu skulle printeren gerne figurere på listen i Printere og scannere, men der er lige en enkelt ting mere at gøre… Jeg opdagede på mit setup, at når jeg sendte et dokument til print, blev det stående i ENORMT lang tid i printerkøen (10 til 60+ sekunder), hvorefter printeren gik offline. Nogle gange vågnede den op efter lidt tid, og begyndte at udskrive, eller også forsvandt printjobbet, og intet mere skete. Prøvede jeg så at printe igen derefter, kom udskriftet med det samme. Meget tilfældigt og pænt mystisk…
Jeg ledte det meste af nettet igennem efter en løsning, og fandt til sidst ud af at det var tovejsunderstøttelse, som var skurken. Klik på printeren i Printere og scannere, derefter Printeregenskaber og fanen Porte. Fjern fluebenet i “Aktivér tovejsunderstøttelse”, og tryk Anvend > OK. Nu bør printeren starte omgående, og ikke sidde fast i køen eller gå offline fra tid til anden.
Nu er printeren installeret og klar, men udskriver kun grafik. Det vil sige, at selvom man udskriver et tekstdokument uden billeder eller andet, vil printeren alligevel udskrive som tekst – dvs. den skrifttype man ser på skærmen, er den der bliver udskrevet 1:1. Men i og med at dot matrix-printere som regel har en håndfuld indbyggede skrifttyper, som – hvis man vælger Draft, Utility eller andre “kladde-typer” på printeren – udskriver langt hurtigere, kan man med fordel installere en ekstra driver, som udelukkende håndterer tekst. Fremgangsmåden er stort set som før, men med en lille ændring:
Det var det. Nu er der to forekomster af samme printer i listen – én til grafik, og én til tekst:
Husk i øvrigt også i denne printers egenskaber at fjerne fluebenet i “Aktivér tovejsunderstøttelse”!
Prøv at printe et tekstdokument med hhv. EPSON-driveren og tekst-driveren, og se forskellen på hastigheden, selvfølgelig forudsat at en kladde/draft-skrifttype er valgt på printeren. Skal man printe store tekstfiler, er der virkelig tid at spare ved at bruge sidstnævnte. Eneste lille hage ved dette er, at der som udgangspunkt ingen formatering er, og al tekst bliver udskrevet på præcis samme måde gennem hele dokumentet.
Det er her, ESC/P-kommandoer kommer ind i billedet, og det var her jeg sad fast i dagevis og måtte have hjælp fra Reddit. ESC/P er kommandoer der kan sendes til en printer som kun kører i teksttilstand, og instruerer den i forskellige ting som f.eks. hvilken skrifttype der skal bruges, om teksten skal være fed eller understreget, hvordan marginer skal sættes, osv. osv. Der er mange af dem, og her er f.eks. EPSONs referencemanual: https://files.support.epson.com/pdf/general/escp2ref.pdf.
Det foregår ved at man, hvis man f.eks. vil have fed tekst, omkranser teksten i ESC/P-kommandoer, og i EPSONs tilfælde er koden ESC E (select bold font), og ESC F (cancel bold font):
Denne del af teksten vil blive udskrevet med standardtypen, [ESC E]mens denne del af teksten er sat i fed type[ESC F], og nu er vi tilbage til normal. Denne del af teksten vil også blive udskrevet med standardtypen, [ESC 4]som nu pludselig er blevet kursiv[ESC 5], men det lykkedes os at få rettet op på det igen 🙂
For at printeren skal kunne oversætte disse kommandoer, skal computeren sende helt ren data (raw) direkte til printeren udenom driverindstillinger og andre forhindringer, og det er ikke sådan ligetil – ikke i Windows i alt fald. Siden Windows 8 ændrede Microsoft noget ved driverarkitekturen, så det i efterfølgende versioner er noget nær umuligt at udskrive raw.
Heldigvis har Edward Mendelson udviklet et lille værktøj, RawWinPrinter, som gør det muligt at udskrive direkte til printeren efter Windows 7, så hent filen RawWinPrinter.exe (mirror) og gem den på skrivebordet eller et andet sted hvor den er nem at tilgå. Hent også Notepad++ (NPP) Portable eller Installer. Når NPP er åbnet, så tryk View > Show Symbol > Show All Characters:
Grunden til at vi vælger “Show All Characters” er for at kunne se det simulerede ESC-tastetryk. ESC giver ikke noget visuelt output i en teksteditor, så vi er nødt til at “trykke” det på anden vis, nemlig ved hjælp af en ASCII-kode. Hold ALT (ikke ALT Gr) nede, skriv 027 (koden for ESC) på det numeriske tastatur, og slip ALT igen. Nu viser NPP en lille sort firkant med ESC indeni. Det er det skjulte tastetryk, og efter det følger den ESC/P-kommando man nu vil sende til printeren. Kommandoerne varierer lidt fra printer til printer, men de fleste bør understøtte de gængse formater som fed, kursiv, understregning, dobbelt bredde/højde osv.
Det kan godt være lidt trægt og uoverskueligt at skulle skrive kommandoerne manuelt, men er det bare lige et par overskrifter og et enkelt understreget ord på et A4-dokument, er det ikke så slemt endda. Jeg har for min egen bekvemmeligheds skyld lavet et referenceark med kommandoer til min specifikke printer med eksempler og kommandoer, og det ser således ud i hhv. NPP og på print (Jeg har i øvrigt sat printerens tegnsæt til Latin 1, og NPPs tegnsæt til ISO 8891-1 for at kunne printe æ, ø og å):
Desværre kan man jo ikke printe direkte fra NPP pga. føromtalte driverarkitektur, så det er her vi har brug for RawWinPrinter. Tricket er at sørge for at tekstprinteren er standardprinteren, og så er det simpelthen bare at gemme filen som almindelig .txt, og derefter trække den over på RawWinPrinter.exe og slippe, så begynder printeren at udskrive.
Have fun printing! 😀
WinAmp er “so last decade” og fyldt med bloatware efterhånden, og rigtige mænd bruger foobar2000 nu om stunder. Der findes utallige plugins og udvidelser (components) til foobar2000, og ét af dem er foo_vis_vumeter.dll, som gør det muligt at implementere både analoge og digitale vu-metre.
Jeg har forsøgt mig med at lave nogle stykker, og da der ikke er nogen som helst dokumentation til editoren, andet end en russisk video uden lyd, måtte jeg jo bare prøve mig frem … Det tog en rum tid, men det er indtil videre lykkes mig at lave to stykker, som jeg selvfølgelig deler gladeligt ud af, til dem som måtte være interesseret.
#1: VFD:
#2: Rekreation af AKAI GXF66RC:
De kan downloades i filarkivet, sammen med foo_vis_vumeter.dll, editoren og den russiske guide, hvis man selv har lyst til at forsøge sig 🙂
Download det/de skins du vil bruge, og pak de to *.bin filer i arkivet ud i \foo-vis-vumeter\ mappen.
Der er mange flere skins at hente her: audio-file.org/foobar2000-vu-meter-skins-gallery 🙂